De kulturelle forbindelser mellem Danmark og Finland

På ét område, litteraturens, er forbindelserne stærke gennem store dele af historien, nemlig for den dels vedkommende der er skrevet på svensk. Ellers er forholdet i nutiden kendetegnet ved en gensidig mangel på interesse og en parallel væren optaget af alt amerikansk.

I tidligere perioder har det været anderledes. Arkæologien viser tegn på kontakter mellem oldtidsbopladser, og på danske bosættelser langs Finske Bugt i tidlig middelalder. Udvekslingen på det åndelige plan mellem den skandinaviske og den egentlige finske befolkning i vikingetid og tidlig middelalder er åbenbar, men lidt udforsket.

Efter at områderne øst for Bottenhavet med deres dels svensk-, dels finsktalende befolkning fra ca. 1150 er blevet dele af det svenske rige, følger udviklingen i forholdet mellem hvad der dengang var Danmark, og hvad der dengang var Finland, konjunkturerne i de dansk-svenske relationer frem til 1809.

Med Finlands overgang til at være storfyrstendømme i tilknytning til det russiske imperium fra dette år ændres synet mærkbart, i og med at Danmark og Rusland er gamle allierede.

Det kommer bl.a. til udtryk i danske sprogforskeres og sprogpolitikeres engagement for udviklingen af det finske folkesprog til et skrift- og civilisationssprog med Rasmus Rask og Vilhelm Thomsen som de mest fremtrædende. Kampen for anerkendelse af finsk som ligeberettiget med svensk paralleliseres med kampen for dansk i Sønderjylland, og tilsvarende opleves de danske sønderjyders passive modstand mod fortyskningen som en parallel til finlændernes modstand mod russificeringen i de sidste årtier op til 1917.

Dette er bl.a. en følge af de tætte forbindelser mellem folkehøjskolerne i de to lande.

Der var frivillige fra Finland i slaget ved Dybbøl i 1864, og der var danske frivillige i Finland i 1918 og igen under krigene 1939-40 og 1941-44. Almenheden engagerede sig i humanitær bistand til Finland i krigsårene, bl.a. ved at modtage ca. 3.800 finnebørn. Gennem Foreningerne Nordens venskabsbynet har der siden 1945 været mange kontakter på græsrodsniveau.

Supplerende læsning:
F. Ohrt: Gamle Tiders Finland. Kbh 1932
Peter de Hemmer Gudme: Finland - Nordens Østvold. Kbh. 1940
Søren Sørensen: Nordens Historie En Folkebog. Kbh 1987
Kalevala. På dansk ved Hilkka & Bent Søndergaard. Kbh 1994
Marianne Clement Larsen & Jesper Boysen: Finnebørn - en stykke Danmarkshistorie. Kbh. 1999
Søren Sørensen: Elias Lönnrot 1802-2002 ( i NORDICA Bind 19 2002) Odense 2002 [jf. også litteraturlisten hertil]


Login